Annet

En webside blir nok skapt en dag. I mellomtiden kan man følge dette også på Facebook: ">Sandefjordsfolk - Historie

søndag 18. september 2011

149 Ole Thorsen Gogstad

Ole Thorsen var ”Handelsmand skibs reeder og skipper” i Sandefjord i 1801, gift med Anne Cathrine Thue med hvem han hadde fire barn – to gutter og to piker – i alderen seks til tretten aar. Han bodde i hus nummer 29 i Østre Gade, som maa ha värt forholdsis romslig, for han hadde én leieboer og tre tjenestefolk boende hos seg[1].

Ole var födt 12 og döpt[2] 17 desember 1755, sönn av Tor Olsen fra övre Gogstad og dennes hustru Eleonora Christophersdatter. Han fikk fadrene Jfr Ane-Lovise Beaujour fra ö Gogstad, Wilhelmine Christophesdatter fra Sandefjord, Corporal Ingebret Mönerud, Peter Hansen Moe, og Anders Andersen fra Gogstad.

Han ble konfirmert 19 söndag efter trefoldighet i 1771[3].

Femten aar senere, 17 februar 1786, giftet han – Ungk Mr Ole Thoersen-  seg med Jomfr. Ana Cathrine Thue, som cautionister hadde de Monsr Christopher Thue fra Sandefjord, og Mogen Heen fra samme sted[4].

Man kan faa et visst intrykk av det sosiale miljöet omkring Ole og Ana Cathrine ved aa see efter hvem de valgte som fadre for barna sine.

Den eldste[5], Thor, ble födt 3 og döpt[6] 8 juli 1788 og fikk fadrene Mad: Elisabeth Bruun fra Sandefjod, Jomfru Sophia Magdalena Thue, ogsaa fra byen, Monsr  Lieutenant Möjlander senior, Sr  Christopher Thue, Sandefjord og Mr Lorentz Michael Schelven fra samme sted.

Thor ble fulgt av den förste datteren, Fridericke Sophia Amalia Schreiborg, födt 11 og döpt[7] 16 September 1789 med fadrene Mad Karen Kristina Jörgensdatter[8] (?), Peter Wright fra Sandefjord, (?) Hiorth fra samme sted, Wisiteur[9] Berg, Sr Wilhelm Olsen og Sr Paul Werner, begge fra byen.

Friderika ble fulgt, 2 aar efter, av sösteren Christiana Maria hvis daap ikke er funnet i ministerialboken for Sandar for den rette perioden: kunne hun ha värt ”adoptert”?

Johannes, den yngste sönnen i 1801 var fire aar yngre; födt 13 og döpt[10] 18 April 1795 og utstyrt med navnet ”Johannes Schreiber” med fadrene Madame Himberg, födt  Steen, Jomfru Margrete Maria Hvidt, Sr Christopher Thue, Sr Jens Lie og Sr Lars Haffalden.

Tre år senere vare Ole i Ula sammen med noen kolleger fra Sandefjord, og gjorde «Ædel Daad»:

Ædel Daad[i]
”Nec tihi sed toto gentium Se credere mundo”[ii]
                                                     Lucan

Med fuldest Ret, maae Menneskevennen fryde sig, naar hans Blik iblandt de mange prentelige Bag-vaskelser, som vaare Blade forkynde, engang er saa heldigt, at møde Anmældelse af ædle Handlinger.

For en saadan Mand vil følgende Historie være kjærkommen; og for andre skriver man den ikke –

Efter at Skibet Fædrelandet, ført af Capt. Peter Fridericsen og tilhørende Hans Jørgen Blom  i Holmestrand, var, af det vrede Ocean, landsat paa Uglen, eller Ulen, i Tjøllingsogn ½ Miil, o.s.o. fra Laurviig, infandte sig sig; men for, med Ædel Velvillie, at bidrage, til Skib og Godsers Frelse.

Til den Ende, erhverve de sig, af Vedkommende, Forlov til at lægge Haand paa Sagen. Fra Fridericsværnsværf, laante diss Tienstfærdige Mænd de Redskaber, som ernødigedes, og selv forskaffede de den fornødne Folkehjelp. Om Høje Tid saa man nu Virkningen af deres Iver: den paastaaelige Klippe maatte overlade dem sit Rov, og dette bragte man derefter, under Pompen og Møie, til Hølenshavn, ¼ Miil fra Uglen. Calumniens Furie sov aldrig; følr og under Arbejdet søgte denner at give handlingen en falsk Colorit, og characteriserede det hele Anlæg, for en Tossestræg-; men, pludselig blev den nu from.

Som disse Ædle Sandefjordsmænd, under Redningen, viiste den mest virksomme Menneskekiærlighed; saa viiste de ogsaa bagefter, hv or frie deres Hjrerter vare for Egennytte, denne saa almægtige Bevægaarsag for vore Handlinger.  

Thi da Rederen – rørt af Gladens og Taknæmmelighedens blide Følelser – tilbød disse Folk en Belønnig af 300 Rdlr. Saa undsloge de sig fra, at mottage samme. Deres egen Daad, deres Bestræbelsers gode Udfald tiente dem en Løn, dyrebarere for deres Hjerter, end alle Peruus Skatte.

Kjøbmandene Wilh. Olsen Goen, Eric Grøn  og Ole Gogstad var det, som handlede saa ædelt og skjønt: Disse Mænd var det, som – uden Hensigt til Vinding og Roes – have berettiget sig til almeen Agtelse.  Opstaaer end ingen Malling for at ovelevere deres Huder til Efterslægten; saa bør dog Samtiden verde vitterlige om samme, og opfordres til at paaskjønne dens Værd.

Saa var Anmælderens indaelle [?] Formeening, der – for at møte muelige Mistydninger - vil paa det høitideligste have erklæret: at ligesom hverken Vendskab eller andre ligesaa mægtige Forbindelser, har buden ham, at vitterliggjøre    disse Mænds Roes: saa lidet ville han ogsaa i det motsatte Tilfælde – naar Opfordring dertil berettigede ham – mangle Mod til, at sige de samme, eller andre Folk, ubehagelig Sandheder; med Sal.  Lurdorph tænker han, stædse; ”fornøden Sandhed er ine Mand for braaget.

ck.”  

Naturligvis inneholder listen over fadre familie, men ogsaa navn som Schelven, Wright, Werner, Steen og saa videre, de ar madamer og jomfruer, Sr’er og Monsr ’er: dette er borgerskapet. Kanskje ikke saa blendende som i Larvik eller Versailles, men den lokale samfunnstoppen. Og det passer med hans rolle som handelsmann og reder: han maa ha gjort det rimelig godt: i 1815 eiet[11] han det lokalt byggede skipet ”Ane Caroline” og ogsaa ”Tvende Brd”.

Ane Cathrine döde i 1811, og efter dette ser det ut til at Ole Thorsen flyttet, i 1815, til gaarden Follaug i Gjerpen, der han bodde til sin död 28 August 1826, gift paany med Gjertrud Nielsen (ingen felles barn)[12].

[2] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 2 (1733-1788), Fødte og døpte 1756, side 63.
Permanent sidelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8224&idx_id=8224&uid=ny&idx_side=-66
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070426650472.jpg
[3] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 2 (1733-1788), Konfirmerte 1770-1774, side 140.
Permanent sidelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8224&idx_id=8224&uid=ny&idx_side=-143
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070426650549.jpg
[4] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 2 (1733-1788), Ekteviede 1787, side 178.
Permanent sidelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8224&idx_id=8224&uid=ny&idx_side=-182
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070426650588.jpg
[5] För dette hadde Ana Cathrine faatt et dödfödt barn, se Vestfold-slekt: Sandar kirkebok. Døpte 1733-1799. http://www.vestfold-slekt.net
[6] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 2 (1733-1788), Fødte og døpte 1788, side 146.
Permanent sidelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8224&idx_id=8224&uid=ny&idx_side=-149
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070426650555.jpg
[7] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 3 (1789-1814), Fødte og døpte 1789, side 4.
Permanent sidelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8225&idx_id=8225&uid=ny&idx_side=-7
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070426650706.jpg
Det “ekstra” efternavnet – Schreiborg – er skrevet inn og underlinjert i dokumentet, og det synes naturlig aa knytte det til barnet ikke til en av de andre i teksten, men andre gjetninger kan väre like fruktbare.
[8] Skriften her er vanskelig aa tyde, men der fines en gift kvinne med et slikt navn i folketellingen av 1801, bosatt i Sandefjord, http://www.digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=13&filnamn=f18010724&medbilete=&sokpostnr=41#a0,
se ogsaa 34 Karen Kirstine  Jørgensdtr.
[9] Gjetningsvis: dette er en tittel brukt blandt annet av litt overordnede tollere.
[10] Kildeinformasjon: Vestfold fylke, Sandar, Ministerialbok nr. 3 (1789-1814), Fødte og døpte 1795, side 51.
Permanent sidelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=8225&idx_id=8225&uid=ny&idx_side=-54
Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070427610014.jpg


[ii] Antageligvis et forsøk på å bruke sitatet ” " Nec sibi sed toti genitum se credere mundo.              ": se http://en.wikiquote.org/wiki/Marcus_Annaeus_Lucanus der uttrykket oversettes til engelsk som

”His all, as not for self
Brought into being, but for all the world:
Such was his creed.”
Posted by at

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar

Abonner på: Legg inn kommentarer (Atom)